Billedserier
Hent Adobe Flash player
Fiskens dag Rådhuspladsen 2013

Slusens historie


Spekulation omkring slusen i Thorsminde

Tidsskriftet NUTIDEN i billeder og tekst skrev den 11. oktober 1885, at forsøget med at udtørre Nissum Fjord var komplet mislykket, og millioner var øst ud i denne industrielle tragedie, som vort land ikke tilnærmelsesvis har set magen til før.

Udgifterne begyndte med, at en enkelt mand i 1844 fik koncession på at udtørre 3000 tdr. land i nordenden af fjorden. Der blev opført diger omkring arealet, men arbejdet var dårligt, og digerne blev hurtigt jævnet igen af stigende vand. 

Altså måtte man finde på noget andet. Man omgikkes med planer om at føre vandmasserne ud i havet gennem jernrør under klitterne. Dog blev det ved teorien. På dette stadium overtoges projektet af en englænder Thomas Kingdom fra London, der dannede aktieselskabet “The danish landcompany".

Den ledende ingeniør Earle greb nu ind med kraftig hånd. Der, hvor nu beddingen er, blev der bygget et sluseværk, for at man uforstyrret kunne arbejde inde i fjorden.

Selskabet forfulgtes imidlertid af uheld; det vilde vesterhav var ikke til sinds at lade sig tøjle, og da Thorsminde-slusen næsten var fuldendt, tog havet tilløb og ødelagde på et par timer, hvad der var blevet opført med opofrelse af kroner i tusind vis og en masse menneskekraft. Kun enkelte forvredne bjælker blev tilbage.

Efter at ingeniør Earle satte livet til under forsøget på at frelse mandskabet fra et strandet skib, engageredes ingeniør Bircken, der forsøgte samme sted — blot med en endnu større sluse. Det lykkedes heller ikke for Birckenshaw. Havet ødelagde også hans værk.

Den tredje ingeniør, der tilbød sig, var ingeniør C. Bruun. I 1866 startede han 1000 alen nord for de første forsøg inde midt i klitten, og i efteråret 1870 fuldførtes bygningen af Thorsminde afvandingssluse.

Derefter gravede man klitten mod havet bort og fyldte havrenderne på tangerne op. Nu kunne man styre vandstanden i fjorden og det egentlige arbejde, udtørring af fjorden, kunne begynde.
I begyndelsen gik det hurtigt med at få tørlagt 1000 tdr. land, men herefter mødte man stigende vanskeligheder. Man måtte idelig punge ud - uden udsigt til gevinst, og i 1884, da en handelsmand havde vundet arbejdernes ugeløn i kortspil fra den ledende ingeniør, stoppede alt arbejdet med udtørringen og pasningen af afvandingsslusen.

Lodsejerne foretog herefter på egen bekostning de for af løbets opretholdelse nødvendige gennemgravninger af klittangen ud for Thorsminde sluse, og et andragende om, at staten ville refundere disse udgifter, blev afslået.

I de følgende år var spørgsmålet om en endelig ordning af afløbsforholdene genstand for forhandlinger mellem staten og lodsejerne, mellem hvilke sidste der herskede stor uenighed om, hvorvidt slusen skulle bevares (“Nordpartiet”) eller det gamle løb genåbnes (“Sydpartiet”).

Forhandlingerne førte til, at det gamle løb genåbnedes, idet udgifterne afholdtes af et af fornævnte koncessionshaver stillet depot, og Ringkøbing Amtsråd vedtog derefter 28/3 1890 at optage det nye udløb blandt amtets hovedvandløb.

Et regulativ for Thorsminde-strømmen blev udfærdiget og vedtaget af amtsrådet 23/2 1893.

I den efterfølgende tid vedligeholdtes udløbet med tilskud fra amtet af lodsejerne selv gennem et lodsejerudvalg, men da afløbs forholdene stadig var utilfredsstillende, søgte lodsejerne gentagne gange staten om støtte, som i 1910 blev ydet under den forudsætning, at der for statens bekostning anskaffedes en sandpumper “Thorsminde”, hvis drift overtoges af lodsejerne med tilskud fra amtet, og et årligt tilskud på 1.000 kr. fra staten dette tilskud forhøjedes dog allerede i 1912-13 til 3.000 kr. årligt.

På grund af krigsforholdene arbejdedes der ikke med sandpumperen i årene 1917-20, og maskinen forfaldt, medens udløbsforholdene samtidig forværredes, og lodsejerne foretog nu selv på egen hånd gennemgravningerne, snart udenfor slusen og snart længere mod syd og ved det gamle Minde.

Uenigheden mellem lodsejerne “Nord- og Sydpartiet” gav sig dog i april 1920 udslag deri, at der arbejdedes samtidigt på to forskellige udløb.

Da forholdene stadig udviklede sig meget uheldigt henvendte lodsejerne sig i 1920 til Landbrugsministeriet med et andragende om, at sandpumperen snarest måtte blive istandsat for statens bekostning og derefter sat i drift efter forhandling med det faste lodsejerudvalg.

Landbrugsministeriet stillede et beløb på 75.000 kr. til rådighed og fra juli 1921 overtog Vandbygningsvæsenet ledelsen af arbejdet ved Thorsminde.
I 1925 blev der tilvejebragt et nyt udløb fra fjorden i stedet for det stærkt bugtede udløb, der blev lukket med en dæmning. Natten til den 1. november 1925 blev denne dæmning gennemgravet af uvedkommende, disse blev dog ved politiets hjælp fundet, hvorefter de blev anklaget for selvtægt og afkrævet 1.947,99 kr. for retablering af udløbet.

Sagen bølgede frem og tilbage for til slut at frifinde “de uvedkommende”, idet staten havde overtrådt regulativet for Thorsminde-strømmen.

I 1927 kom der en lysning i problemerne, idet vandbygningsdirektør Lillelund den 12/9 1927 indstillede sagen til regeringen om en retablering og udbygning af slusen ved Thorsminde. Denne indstilling blev grundigt undersøgt for til sidst at resultere i, at landstinget den 30/5 1929 vedtog at bevilge 750.000 kr. samt at staten ene overtog forpligtigelsen vedrørende slusen og løbene til og fra denne.

Man eksproprierede derfor slusen og de nødvendige arealer.

I Vemb erhvervede man et areal til lager og afskibningsplads, idet alle materialerne skulle leveres i Vemb pr. jernbane og derefter sejles over fjorden. Blandt de folk, der havde penge til gode, da man i 1884 standsede arbejdet, var slusemester Adser Kjærgaard.

Han fik ved konkursens endelig i 1890 tilskødet arealerne nord og syd for slusen samt selve slusen. Ved hans død i 1904 sattes slusen til en værdi af 400 kr. Dette beløb fik betydning i 1930, da staten eksproprierede de ovennævnte arealer og slusen, idet ejeren af slusen forlangte 1/4 mio. for et forfaldent bygværk.

En dygtig sagfører fandt frem til slusens værdi ved familieskiftet i 1904, og ekspropriationen betalte 700 kr. Retableringen og udbygningen af slusen blev den 25/3 1930 overdraget entreprenørfirmaet Kjær og Trillingsgaard for 296.487,30 kr. som billigst bydende af 12.

Firmaet gik straks i gang med arbejdet, og efter 1½ års forløb kunne den unge ingeniør J.E. Gerhard den 21/10 1931 ærbødigst meddele vandbygningsdirektør Lillelund, at man samme dag havde benyttet sluseanlægget. 

Ingeniør Ishøj var da distriktsingeniør i Ringkøbing. Åbningen af slusen gjorde, at man kunne styre vandstanden i fjorden, og at man kunne skylle sandet bort fra udløbet, så de 5-6 både, der på det tidspunkt var hjemmehørende i Thorsminde, tiere kunne komme på fiskeri, og i stormvejr kunne ligge i læ i den primitive faskinhavn øst for slusen.

Helt godt var det nu ikke ret længe, for der kom hurtigt flere og større både til, og udløbet sandede alt for ofte til og måtte graves ud med håndkraft. Man byggede moler ud i havet, og man sugede sandet væk med sandpumperen nr. 4, og man tog livtag med sandet.

Den dag i dag tager man stadig livtag med sandet, og det er stadig Vesterhavet, der bestemmer rytmen og mængderne af sandet.
Udvidelsen i 1930-31 omfattede to gennemløbskamre samt en kammersluse. Kammerslusen dannede grundlag for det, der i dag er Thorsminde fiskerihavn.

Efter 36 års brug blev den mere eller mindre overflødig ved undvidelsen af Vesthavnen, og efter 47 år kunne man flytte trafikken over på den nyopførte amtsvejbro.

Afvandingsslusen har samme funktion, som da Bruun i 1868 byggede hjertet, det indre er Bruuns, det ydre fornyet nogle gang.

Slusen er blevet grundigt undersøgt i 1985 og står foran endnu en omfattende restaurering.
Thorsminde Havn  >  Vesterhavsgade 1a  >  Thorsminde  >  DK-6990 Ulfborg  >  Tlf. (+45) 9749 7044  >  Fax. (+45) 9749 7140